Al magt til forbrugerombudsmanden?

Jeg har nu i længere tid være tilmeldt forbrugerombudsmandens nyhedsbrev. Jeg fører selv en del sager imod forbrugerombudsmanden. I den forbindelse er det faldet mig for brystet, hvor lidt saglig kritik der er af forbrugerombudsmandens virksomhed. Det skyldes formentlig, at det er et populært standpunkt i den politiske debat at støtte forbrugerne. Jeg vil derfor benytte denne blog til at starte denne debat.

I dette mit første indlæg om forbrugerombudsmanden, har jeg fokus på ombudsmandens beføjelser. Jeg kigger altså på hvad forbrugerombudsmanden kan gøre i relation til de erhvervsdrivende. Det er desværre blevet et langt og lidt tungt indlæg, men jeg mener at det er vigtigt at have disse forudsætninger på plads, før vi kan forholde os kritisk til hans virksomhed. Det er derfor min plan, at der i kølvandet af dette indlæg vil følge en del mere konkrete og kritiske indlæg. Jeg vil i den sammenhæng meget gerne høre om andres erfaringer med samarbejdet med forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af markedsføringsloven navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Forbrugerombudsmanden kan også varetage sager på vegne af erhvervsdrivende, men det må forventes at dette kun sker, når det er i forbrugernes interesse.

Forbrugerombudsmanden er i øvrigt udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med en række direktiver, herunder direktiv om vildledende reklame, om forbrugerbeskyttelse ved indgåelse af fjernaftaler om e- handel o.m.a..

Forbrugerombudsmanden kan anlægge civile sager mod erhvervsdrivende og han kan efter bemyndigelse føre straffesager mod de erhvervsdrivende jf. rpl. § 104 og § 105. Forbrugerombudsmanden kan anlægges sager om nedlæggelse af fogedforbud og i særligt presserende sager, kan han selv nedlægge et midlertidigt forbud.

Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling. Påbud kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelse har ikke opsættende virkning. Det vil sige at et påbud, som udgangspunkt skal følges indtil det bliver omstødt af domstolene.

I øvrigt foretager forbrugerombudsmanden forhandlinger og indgår forlig med brancheorganisationer og erhvervsdrivende. Dette gøres under hensyn til forbrugerne.

Særligt om efterforskning:

Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser af en virksomheds lokaler og transportmidler, regnskaber, markedsføringsmateriale og andre forretningspapirer (incl. elektronisk lagrede oplysninger) efter indhentelse af retskendelse. I den forbindelse kan forbrugerombudsmanden kræve mundtlige forklaringer om faktiske forhold. Forbrugerombudsmanden har med en kendelse også adgang til eksterne databehandlere.

I straffesager skal efterforskning foretages af politiet, mens forbrugerombudsmanden i civile sager har de sædvanlige partsbeføjelser. Se dog ovenfor om undersøgelser efter retskendelse.

Forbrugerombudsmanden har således alene bemyndigelse til at give møde i retten i en straffesag, men ikke til at foretage efterforskning. Politi og anklagemyndighed er underlagt et objektivitetsprincip. Det betyder, at de skal tilstræbe at være objektive i deres efterforskning og fremme af sagen. Til sammenligning er det forbrugerombudsmandens formål at varetage forbrugernes interesse. Set i den sammenhæng er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade forbrugerombudsmanden føre straffesager, da han reelt er repræsentant for den forurettede i sagen. I dansk ret er det klare udgangspunkt at staten fører straffesager på vegne af borgerne. At lade forbrugerombudsmanden føre straffesager er i strid med denne ordning.

Generelt er det min erfaring at forbrugerombudsmanden er meget partisk i sin sagsbehandling. Det er meget problematisk set i forhold til det lovgivningsmæssige og offentlige mandat han har. Denne problemstilling vil jeg uddybe i et senere indlæg.